Syngedrengene ved Vor Frue Kirke i Assens

Syngedrengene ved Vor Frue Kirke i Assens

Blog for Syngedrengene

Velkommen til Syngedrengene ved Vor Frue Kirke i Assens' blog Gå til Syngedrengenes hjemmeside

dag 9

RejserPosted by Claus Bøjsøe-Lykke Sat, February 23, 2013 14:06:33

Dagen startede med at vi vækkede Søren med føselsdagssang og gaver til.

herefter fik han fødselsdagskage ved morgenmadsbordet.

Det store tema for i dag var rejsen tilbage til Negombo i Columbus.

Undervejs var der planlagt et par stop hvor vi skulle se et værksted hvor de forarbejdede æddelsten

og hvor vi skulle ridde på elefant.

På første stop, æddelstensværksteddet, fik vi fremvist en video, som beskrev hvordan de graver efter stenene.

Derefter blev vi vist rundt på værksteddetm, og fik demonstreret de forskellige æddelsten og deres kvaliteter.

Til slut blev vi vist op i deres salgsudstilling, hvor de havde mange meget smukke smykker.

Bare rolig kære forældre, der er ikke nogen drenge som har gældsat sig for at købe æddelstenssmykker for kr. 15.000,- og derover.

Herefter skyndte vi os ud i bussen, men blev distraheret af en slangetæmmer som spillede for sin kobraslange lige ved siden af bussen.

Vi kom allepå bussen uden at blive slangeføde, og drog mod næste stop, elefantridning.

Ridningen foregik ved at vi var 4 på hver elefant, og det var kun den foresten som havde noget at holde fast i, så resten måtte holde godt fast i den foransiddende,

eller klemme benene godt sammen. Jeg kan fortælle at sådan en elefant har MEGET bløde støddæmpere, så turen er temmelig vuggende.

Turen endte for alles vedkommende med at elefanten gik i floden, og samlede en snabel vand, som den oversøede sine passagerer med.

Så var det også tid til at spise frokost og derefter til hotellet i Negombo igen, hvor den stod på badning og afslapning resten af dagen.



  • Comments(0)//blog.syngedrengene.dk/#post27

Dag 8

RejserPosted by Claus Bøjsøe-Lykke Fri, February 22, 2013 14:52:17
Programændringer.

Dagens program, som stod på bjergvandring og elefantridning blev ændret til afslapning og mulighed for at komme på det lokale marked og handle.

Bjergvandringen blev aflyst, idet vi skulle køre 3 timer for at komme til startstedet for vandringen. På hjemturen skulle vi have været forbi et sted hvor der er mulighed for elefantridning. Derfor ville hjemturen tage 4-5 timer.

Desuden har vi alle brug for en dag, på lavt blus.

Derfor sov vi længe, tog på marked i byen og dasede ved poolen hele dagen.

Kanys handelsliv er meget spændende, med bode og butikker over alt. De sælger mange forskellige ting i de små butikker, og det kan være svært at gennemskue mønsteret for hvor man kan købe hvad.

De har mange spændende madvarer som vi ikke kender hjemmefra, og måden det bliver opbevaret på er også meget anderledes.

ALLE butikker ville få sure smileys og blive lukket omgående hvis det havde været i Danmark.

  • Comments(0)//blog.syngedrengene.dk/#post26

Dag 7

RejserPosted by Claus Bøjsøe-Lykke Thu, February 21, 2013 19:24:26

dag 7

køligt klima og the

I dag kl 9 morgen drog vi mod en thefabrik i bjergene. Her fik vi demonstreret hvordan the bliver forarbejdet.

Vi så hvolke dele af planten de bruger, og hvilke dele som går til hvad.

Efter rundturen fik vi en kop the af fabrikken, og mulighed for at købe the fra fabrikken til favorable priser.

Efter then kørte vi til en resturant med en fantastisk udsigt. Her spiste vi frokostbuffet til udsigten af tre vandfald.

Det var en meget smuk oplevelse.

Desværre var vi en smule efter tidsplanen, så vi skulle køre så snart vi var færdige med at spise.

Grunden til vores hastværk var at vi skulle synge koncert i Nuwaraeliya kl 15.

Desværre havde bussen store udfordringer i at forcere de stejle stigninger op ad bjergskråningerne.

Derfor endte det med at vi ankom til kirken kl 14.30 og havde derfor ikke tid til forprøve og kun en kort opvarmning.

Koncerten gik tilgengæld godt. Den startede ved at vi blev budt velkommen med en traditionel velkomstdans.

Herefter gav vi koncert afbrudt af et indslag hvor det lokale kirkekor sang traditionelle sange, på sengilesisk og tamil og engelsk.

Det var meget smukt.

Det hele blev afsluttet med en kop the sammen med det andet kor.

Herefter kørte vi den lange vej ned af bjerget og hjem til hotellet for at slappe af.

  • Comments(0)//blog.syngedrengene.dk/#post25

Dag 6

RejserPosted by Claus Bøjsøe-Lykke Wed, February 20, 2013 18:34:09
Dagen begyndte med et storslået morgenbord.

Kl. 10 kørte vi ind til Botanisk Have. En kæmpe stor, flot have med bambus der vokser 30 cm om dagen, blomster i mange farver, træer der bringer lykke og stuebirke der er så store, at de ikke kan være i Vor Frue Kirke.

Det var en rigtig hyggelig tur, hvor der var tid til at gå (tosse rundt) og snakke.

Vi sluttede vores besøg med en fin treretters menu serveret af mange tjenere.

Vi har faktisk fundet løsningen på den danske arbejdsløshed. Her serveres en sodavand af én tjener, åbnes af tjener nr. 2 alt imens imens tilser tjener nr. 3 at alt går vel til.

Vi kørte derefter tilbage til hotellet, hvor vi fik dagens chok - små søde sopraner kan faktisk nå en tur i svømmebassinet, blive skyllet og tørret samt få kortøj på - på kun 45 min. Helt sikkert dagens højdepunkt for drengene, specielt fordi herrerne gav dem luftture i bassinet.

Så kørte vi en tur op til Trinity College. Syngedrengene gav koncert sammen med drengekoret fra colleget. De fik sunget på dansk, engelsk, fynsk, latin og singalesisk.

Koncerten blev afholdt i et tempel der kun bestod af tag og søjler. Templet kan bruges af alle religioner. Godt nok havde templet ingen vægge, men vi sang helt sikkert taget af templet!

Både før og efter koncerten blev vi beværtet med the og kage. Efter koncerten fik drengene snakket sammen og udvekslet e-mail adresser. Vores drenge synes det kunne være spændende med et genbesøg.

Alle fik en fin lille elefant i gave - bare rolig kære forældre - ja, den var af træ smiley

Så var det hjem til hotellet igen, hvor alle nød en lækker buffét. Eller næsten alle, for der er da godt nok nogle små søde sopraner, der har nogle forældre, der har glemt at lære deres søde og ellers utrolig nemme børn nydelsen ved at spise andet end ris. Træn gerne til næste tur, så kan de også bedre holde til at synge en hel koncert, hvilket endnu ikke er lykkedes.

Drengene har allerede fået købt rigtig mange fine gaver. De er blevet eksperter i "at prutte" om prisen - hvilket de går meget op i. Pas på når de kommer hjem! Ellers kommer i til at betale for meget i lommepenge.

Det er en fornøjelse at være sammen med alle drengene, de opfører sig bare eksemplariske. De er gode til at passe på hinanden og er så fornuftige, at I ikke vil tro, at det er jeres egne børn. Forældre har jo generelt en dårlig indflydelse på deres børn smiley Nu håber vi bare ikke koret har haft en værre indflydelsesmiley

  • Comments(0)//blog.syngedrengene.dk/#post24

Dag 5

RejserPosted by Claus Bøjsøe-Lykke Tue, February 19, 2013 17:36:08
Fødselsdag, kokus, elefanter og Kandy.

Dagen startede med morgenvækning og fødselsdagssang til Magnus.

Ved morgenmadsbuffeten var der en fødseldagskage og medfølgende sang til Magnus.

Herefter blev vores pakkede kuffeter placeret i bussen og vi vendte næsen mod Kandy, som skal være vores hjem indtil lørdag.

På vejen svingede vi ind forbi Renukas families hus, hvor vi blev beværtet med kokusnødder (king coconut), kage og frisk papaya. Alle frugter var alle fra egen have.

Ikke alene havde haven en rigdom af frugter, men der var også rigt dyreliv, deriblandt makaka-aber.

Efter endnu en lille bustur stoppede vi ved et elefantbørnehjem. Her så vi elefanterne spise og gå i rækker ned til floden, hvor de badede og drillede elefant passerne med at gå ud af indhegningen, når de ikke så det. De modigste af os vovede også at røre ved elefanterne.

Efter endnu en bustur endte vi i Kandy. Her var vi gæster ved et lokalt danseshow, med traditionelle danse.

SÅ var det tid til at blive inkvarteret på hotellet og få noget aftensmad. Ved denne lejlighed var der også fødselsdagskage og sang til Magnus. Denne gang med opbakning fra husorkestret.

  • Comments(0)//blog.syngedrengene.dk/#post23

Dag 3

RejserPosted by Claus Bøjsøe-Lykke Sun, February 17, 2013 19:27:28

Halleluja!

Vi startede dagen med at spise morgenmad som blandt andet bestod af doughnuts, gifler, og amerikanske pandekager... (Malte var nedern og startede dagen med musli og mælk). Dem der vågnede tidligt kunne nå at tage en morgendukkert i poolen.

Ca. kvart over ti tog vi afsted med bussen i gennem Negombo og Colombo, hvor vi stoppede et par gange for at kigge og tage billeder af bland andet nogle sjove statuer af kendte mennesker og et par guder. Det næstsidste sted vi stoppede var en park hvor nogle fik en is i en lille kiosk. Derefter tog vi over til den kirke hvor vi skulle synge en koncert hvor der noget af tiden var et drengekor og et pigekor med som ikke havde fodtøj på. Kardinalen kom forresten også forbi!

Skrevet af: Michael, Phillip og Thomas.

Nedenfor: billeder fra dagen i dag:

  • Comments(0)//blog.syngedrengene.dk/#post22

Dag 1 og 2

RejserPosted by Claus Bøjsøe-Lykke Sun, February 17, 2013 19:11:18
Dag 1 og 2 stod i rejsens tegn.

Turen var lang, og vi er alle sammen træt af at flyve.

Rejsen gik uden de store forindringer. Det eneste som afveg fra planen var de 1½ time ekstra vi tilbragte i Dubai.

Vi ankom til Columbo lørdag middag. tempreturen var ca. 30 grader himlen var blå og vi var næsten for træte til at bemærke det.

Nedenfor følger en stribe billeder fra rejsen og fra vores hotel.

  • Comments(0)//blog.syngedrengene.dk/#post21

Afsted til Sri Lanka!

RejserPosted by Kristine Fri, February 15, 2013 08:26:41

Så er det store rejsedag for Syngedrengene!

Fra Assens til Sri Lanka med et veløvet koncertprogram i kufferten - og udsigt til en masse dejlige oplevelser i eksotiske omgivelser. Vi glæder os særligt til det musikalske og mellemmenneskelige møde med vore venskabskor i Sri Lanka.

  • Comments(0)//blog.syngedrengene.dk/#post20
Next »